Kategori: Uncategorized

Besked fra Hans Bech

Hans har meddelt bestyrelsen, at han træder ud af bestyrelsen (suppleant).

Hans skriver følgende: “Da jeg har fået nyt arbejde er jeg pt. under et stort arbejdspres. Jeg kører nogle gange om natten og er desværre derfor nødt til at trække mig fra posten som suppleant i bestyrelsen. Jeg vil selvfølgelig gerne hjælpe til med det arbejde som skal laves i fremtiden, så vidt det er mig muligt.”
venlig hilsen Hans

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne takke for det arbejde som du har udført og er glad for, at du stadig vil hjælpe til med forskellige opgaver.

På bestyrelsens vegne
Martin Lindgaard

Sommerfest 2022

Kære medlemmer af Virksund Borgerforening samt hjælpere fra Kræmmermarkedet

Så er Sommerfesten overstået – en fantastisk dag var vores oplevelse. Der blev spist dejlig mad og supergode islagkager.

Der blev hygget og snakket på kryds og tværs af alle – det vil på alle måder gavne vores sammenhold. Så stor tak til alle for fremmøde og deltagelse.

En stor tak til Else Marie Carlsen for den store indsats og gennemførelse …. og sangene…..

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Foreløbigt regnskab fra Kræmmermarked 2022

Det viste regnskab er kun det foreløbige.

Der afventer stadig betaling af diverse omkostninger, herunder Jordleje og Tombola. Det endelige beløb kendes ikke, men det forventes at være ca. 15.000 – 20.000 kr.

Regnskab fra 2019 er medtaget (den grå kolonne). For at kunne sammenligne 2022 med 2019, er der lavet en kolonne hvor estimeret momsbeløb er fratrukket.